En lille bemærkning falder – nok i sjov
fra den, der leverer den
helt uden at tænke over,
at den måske vil ramme modtageren
dybt derinde, hvor det gør ondt
Ondt fordi modtageren i
forvejen kæmper med det, der
bliver nævnt uden egentlig, at
det bliver sagt med rigtige ord
Ord, afsenderen inderst inde godt
ved, vil såre, hvis det er sagt
på en direkte måde i stedet for
at ligge som en underliggende antydning
En antydning af, at modtageren
ikke er en letvægter – men
det modsatte og dermed efterlades med
følelsen af at være blevet ramt
på et punkt, som ikke kan forklares
Det kan ikke forklares at
føle sig efterladt alene med
følelsen af ikke at være god nok
og accepteret som den, man er
Nu sidder modtageren tilbage med
følelsen af ikke at kunne finde et
sted at aflevere alle de tanker,
der følger med at være ramt af
den lille bemærkning
(August 2020) ©
Den lille bemærkning
Digte Posted on 02 sep, 2020 22:18:17- Kommentarer(0) https://digterhjerte.celona.dk/?p=139
- Del