Digterhjerte

En regnbue så smuk
viste sig på himlen
kraftfuld og hel, som jeg
aldrig havde set før

Så kraftfuld, at dette naturens
vidunder med de flotte
farver fik lov til at trænge dybt ind
og blev grounded i min sjæl

Over fjorden stod
aftensolen lavt og var lige
så stille på vej ned,
mens små dråber af
regn ramte min kind

Solnedgangen ramte
dybt og inderligt,
alt imens regnbuen lige
så stille forsvandt ud
af horisonten igen

Sjælen har endnu engang
fundet en ro til at være
og er klar til at lukke det,
der venter forude ind

En taknemmelighed sidder i
mig over, at jeg fik lov til at få
denne smukke oplevelse,
at universet ledte mig på
denne tur her til aften

(September 2020) ©

En lille bemærkning falder – nok i sjov
fra den, der leverer den
helt uden at tænke over,
at den måske vil ramme modtageren
dybt derinde, hvor det gør ondt

Ondt fordi modtageren i
forvejen kæmper med det, der
bliver nævnt uden egentlig, at
det bliver sagt med rigtige ord

Ord, afsenderen inderst inde godt
ved, vil såre, hvis det er sagt
på en direkte måde i stedet for
at ligge som en underliggende antydning

En antydning af, at modtageren
ikke er en letvægter – men
det modsatte og dermed efterlades med
følelsen af at være blevet ramt
på et punkt, som ikke kan forklares

Det kan ikke forklares at
føle sig efterladt alene med
følelsen af ikke at være god nok
og accepteret som den, man er

Nu sidder modtageren tilbage med
følelsen af ikke at kunne finde et
sted at aflevere alle de tanker,
der følger med at være ramt af
den lille bemærkning

(August 2020) ©