Kigger rundt
der er smil og
glæde – også indeni
mig

Flytter mig på
opfordring,
og nu ændres alt

Ændres til noget,
der er svært
at stå der
alene og
usikker

Kigger rundt
men føler pludselig
at glæden indeni
lige så stille
forsvinder

Forsvinder og
utrygheden over
at stå der
alene
ingen at tale
med – bare
alene og
usikker på,
hvor jeg nu
skal gøre af mig
selv

Følelsen ændrer mig
bliver ked af det
at stå der og
være usynlig
mærke at ingen
hører og ser mig

Ser mig stå
der usikker og
alene

(Oktober 2018) ©