Digterhjerte

Duften af det nyslåede græs
rammer mig, da jeg er
vej til mit yndlingsspot

Vandet trækker endnu
engang i mig, så jeg
må bare derhen
på denne varme
solskinsdag, hvor det
er efterårsjævndøgn

Den milde vind får lov
til at lege med mit hår,
mens solen varmer mit ansigt,
og giver liv og fornyet energi
til min sjæl, som jeg sidder der
og kigger udover vandet og
bare lytter, mens det slår
ind over stenene

Sommerens sidste åndedrag
bliver taget ind – helt derind,
hvor der er brug for det,
inden den sidste sommerdag
skal slippes for at byde
efteråret velkommen

Efteråret, der kommer mig
i møde med den mørke og
koldere tid, bliver budt
velkommen, for der vil være
tid til at roen kan få lov til
at rodfæste sig og give
endnu mere sjælefred

På vej tilbage går det
op for mig, at jeg endnu
engang er omgivet af
fjer på min vej – som
en guide til, at jeg er på rette
vej gennem sommerens sidste
dag og på vej ind i efteråret

(September 2021) ©

Duften fra anemonerne
rammer mig, som jeg drejer
ned ad en lille sti, da jeg
kommer ind i skoven

I samme øjeblik indfinder
en ufattelig ro sig, og kun
duftene fra blomsterne
og træernes knirken i den
lidt kraftige blæst får lov
til at trænge ind i mit sind

Stien fører mig gennem
en del af skoven, jeg ikke
har været før, og jeg lader
min intuition føre mig
dybere ind i skoven

Små fine hvide fjer ligger for
min fod, hvor end jeg går,
som guider de mig på vej,
mens jeg nyder alle de indtryk,
sanserne opfanger undervejs

Det lille egerns vej på tværs
af skovbunden i udkanten af
skoven, får mig til at stoppe op
et kort øjeblik og bare indfange
øjeblikket, som finder vej
til mit hjerte og min sjæl

Sjælen, som stadig mærker den
indfundne ro, fører mig ud til vandet,
hvor blæsten virkelig rusker op
i sindet og kroppen

Jeg indser, at jeg er på rette vej
med roen som min følgesvend,
og det tager jeg med mig ud af
skoven sammen med svar på
nogle af de spørgsmål, der
meldte sig på turen rundt

(April 2021) ©

Står og ser tilbage ud
over kanten og tænker, at
det var en hård kamp
at kæmpe sig herop
på egen hånd

Mistede fodfæstet og faldt
ud over, da sorgen
ramte dybt og inderligt

Følelsen af at være blevet
usynlig i det øjeblik og ingen til
at hjælpe mig op igen,
fandt vej til min sjæl

I dybet var jeg efterladt alene
med tanker og følelser,
som jeg ikke vidste, hvad jeg
skulle gøre med, eller hvor jeg
skulle sende hen

Stille og roligt fandt jeg igen
mit fodfæste og fik rejst mig,
så jeg kunne få fat i kanten og
kæmpe mig op, selvom
det var ensomt at
tage turen alene

Stærkere står jeg nu
på kanten og kigger ned
og tænker, at det var hårdt
at stå alene med sorgen og
alle de følelser og tanker,
der fulgte med

Svaret på, hvorfor faldt jeg
mellem sprækkerne og blev
usynlig og måtte kæmpe
alene, ligger gemt i dybet
og finder aldrig frem i lyset

(Marts 2021) ©

As the old year ended
and the new one started
I became invisible
I have disappeared from the
world and no one can see,
hear or feel me – it is like
I’m not there anymore

After midnight when the
lights were out and
everything was silent
and calm, it felt like the
darkness embraced me
and pulled me away

In the darkness there were
no sound or noise to
disturb all of the senses,
there was only a completely
silence that only the
soul could feel

The silence and the loneliness
were so deep that the tears
quietly ran down my cheeks
and my soul was ripped apart
as I realized that I had
disappeared from the world

No words from others
came to my rescue and as the
the old year went away and the clock
struck midnight I slowly faded
into the darkness

I became invisible

(Januar 2021) ©

I’ve seen the world change
I’ve looked beyond the horizons
I’ve felt the pain and sorrow
I’ve also seen the change in people

I’ve seen people close to me change
in such a way that I’ve chosen to
distance myself from them
The truth behind their outer
was suddenly revealed and
I discovered their true selves

From that moment I knew
that the connection couldn’t
continue because the trust had been
broken and couldn’t be restored

The truth has finally set me free
even though that it hurts and
I’ve become lonelier than I
have ever been before

Lonely is preferable rather than
being deceived and led to believe
that it is an equal connection
with understanding and compassion

In true honesty I have discovered that
I’ve seen the change in people
I’ve felt the sorrow and pain
I’ve looked beyond the horizons and
I’ve seen the world change

(December 2020) ©

Once again I woke
from a dream where
someone close to me
betrayed and stabbed
me deeply in my heart

Once again I woke with the feeling
of being completely alone and
feeling that no one wants
to be with me and they
laugh behind my back,
even my oldest friends
and confidants

Once again I woke with the feeling
that it hurts so deeply and the
tears just ran without any
warning, like I have never
experienced before – it felt
like I cried my soul out

I know the dream came for a reason
and it will take some time for me to
heal, because it has left my heart
and soul wounded and with
an unexplainable and deeply pain

(November 2020) ©

Kigger udover markerne,
som jeg passerer på
min vej til min destination.
Tågen ligger så smukt og
er lige så stille på vej
til at lette

I baggrunden kan
jeg se solen, som ikke
er helt tydelig endnu,
da tågen stadig dækker
for den – synet af dette
giver sjælen ro og fyldes
med glæde

Glæde over at være
så heldig at få lov til
at opleve dette denne
smukke morgen på
min vej videre

Videre på flere planer,
og mens jeg nyder det
smukke syn af tågen og
morgensolen, får jeg
en fornemmelse af,
at noget nyt er på vej

I det øjeblik indser jeg,
at den indre tåge er lettet
og har åbnet sjælens øje
og bevidsthed om, at i det
smukke skal magien findes

Følelsen får lov til at fylde mit
hjerte, sind og krop, og
jeg nyder resten af min tur
med synet af morgensolen,
der forsøger at trænge
gennem tågen

(September 2020) ©

En regnbue så smuk
viste sig på himlen
kraftfuld og hel, som jeg
aldrig havde set før

Så kraftfuld, at dette naturens
vidunder med de flotte
farver fik lov til at trænge dybt ind
og blev grounded i min sjæl

Over fjorden stod
aftensolen lavt og var lige
så stille på vej ned,
mens små dråber af
regn ramte min kind

Solnedgangen ramte
dybt og inderligt,
alt imens regnbuen lige
så stille forsvandt ud
af horisonten igen

Sjælen har endnu engang
fundet en ro til at være
og er klar til at lukke det,
der venter forude ind

En taknemmelighed sidder i
mig over, at jeg fik lov til at få
denne smukke oplevelse,
at universet ledte mig på
denne tur her til aften

(September 2020) ©

En lille bemærkning falder – nok i sjov
fra den, der leverer den
helt uden at tænke over,
at den måske vil ramme modtageren
dybt derinde, hvor det gør ondt

Ondt fordi modtageren i
forvejen kæmper med det, der
bliver nævnt uden egentlig, at
det bliver sagt med rigtige ord

Ord, afsenderen inderst inde godt
ved, vil såre, hvis det er sagt
på en direkte måde i stedet for
at ligge som en underliggende antydning

En antydning af, at modtageren
ikke er en letvægter – men
det modsatte og dermed efterlades med
følelsen af at være blevet ramt
på et punkt, som ikke kan forklares

Det kan ikke forklares at
føle sig efterladt alene med
følelsen af ikke at være god nok
og accepteret som den, man er

Nu sidder modtageren tilbage med
følelsen af ikke at kunne finde et
sted at aflevere alle de tanker,
der følger med at være ramt af
den lille bemærkning

(August 2020) ©

I dag for 18 år siden, blev du lagt
i mine arme for første gang,
min utroligt smukke engel

En kærlighed så stor og
uendelig, jeg aldrig havde
forestillet mig at skulle opleve,
har beriget og fyldt mit hjerte

Ingen af os er perfekte, men
når jeg ser på dig, kan jeg se
det perfekte – i den kærlighed
du har lært mig, at vi begge
rummer og omfavner

Du er min dyrebareste diamant,
og altid kan du regne med min
støtte og kærlighed gennem
ild, vand, medgang og modgang
altid med et smil – selvom tårer
og sorg viser sig på din vej

Du kære smukke væsen,
jeg elsker dig dybt og inderligt
fra hjertet og for evigt

Tak, fordi du er dig

(August 2020) ©